Fiskefrikadeller

Det skal du bruge:
4 pers.
Fiskefars
400 g hakket torskefilet
1 æg
2 spsk majsstivelse
1 dl letmælk
1 1/2 tsk salt
Peber

Til stegning

Tilbehør:
Lidt sauce til fiskefrikadellerne
Remouladesauce

½ uskrællet æble, fx coxorange (ca. 50 g)
2 spsk finthakket zittauerløg
1 dl remoulade (færdigkøbt)
3 spsk frisk, hakket persille
¼ tsk ostindisk karry
½ tsk sukker
¼ tsk groft salt
Friskkværnet peber
2½ dl ymer

Remouladesauce: Fjern kernehuset og skær æblet i meget små tern. Bland æbletern, løg og remoulade i en skål. Tilsæt persille og krydderier. Vend ymeren i og stil remouladesaucen tildækket i køleskabet i mindst ½ time. Smag saucen til.

Sådan gør du

Rør det hakkede fiskekød sejt med salt. Tilsæt de øvrige ingredienser. Form farsen til frikadeller. Steg dem på en teflonpande i fedtstoffet.
Server med Remoladesauce
Og små kogte kartofler.
Glem ikke citronbåde:



Indholdsfortegnelse Fiskeretter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk