Croissanter med røget laks og æg
Noget andet med røget laks
Asparges med røget laks

Det skal du bruge:
1 dåse croissantdej
6 små æg
3 store skiver røget laks
1/2 æg, sammenpisket


Sådan gør du

Kog æggene i ca. 7 minutter, spul dem over med koldt vand og pil dem. Rul croissantdejen fra dåsen ud, og rul hver trekant en anelse større og bredere. Skær lakseskiverne over i halve, og læg en skive laks om hvert æg. Pak et stykke croissantdej udenom hvert æg til en tyk croissant. Det gør ikke noget, at croissanterne er lidt åbne i siderne. Læg de fyldte croissanter på en bageplade med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg. Bag croissanterne ved 175 grader i ca. 12 minutter, men pas på, at de ikke bliver mørke.

Opskriften er udgangspunkt for masser af variationsmuligheder: i stedet for æg kan man kombinere laksen med kapers eller soltørrede tomater; æggene kan omvikles med ansjoser eller sardeller. Pandestegte svampe, hvidløg og frisk mozzarellaost; Gorgonzola og hasselnøddeflager; parmaskinke eller chorizopølse sammen med basilikum eller pesto og en lille, kogt kartoffel (helst nye); fetaost og soltørrede tomater etc etc.

En anden ret med røget laks

Asparges med røget laks
salatblade
1 glas asparges
50 g mayonnaise
1/2 dl. ymer
saft af 1/2 citron
1 spsk. sød fransk sennep
1 bundt klippet dild
2 hårdkogte æg
100 g strimlet røget laks
Lidt ærter

Læg et par salatblade på hver tallerken og fordel så aspargesene. Rør en sovs af mayonnaise, ymer, citronsaft, sennep og klippet dild - gem et par kviste til pynt. Smag sovsen til og læg nogle skefulde midt på hver tallerken. Pynt med hakket hårdkogte æg, røget laks og lidt grønærter. Stik et par dildkviste i og serveres iskold med flutes.

Indholdsfortegnelse Fiskeretter

Fortegnelse over samtlige
kategorier i Vibeke`s Kogebog

Madbrevkassen

copyright © 2003-2004
www.Vibekes-Kogebog.dk